Opdatering omkring sammenlægningen af Rottehullet og Solhverv

Bestyrelsesmedlemmer fra Rottehullet og Solhverv har nu afholdt to møder i 2017 omkring foreningssammenlægningen. Vi har en plan for forløbet mht. stiftelse af den nye forening, som vi har sendt til Odense Kommune. Såfremt de siger, at planen virker fornuftig melder vi det selvfølgelig ud til jer medlemmer. Vi arbejder også på et vedtægtsforslag til den nye forening samt undersøger muligheden for uformelle dialogmøder med medlemmer omkring projektet. Indtil da synes vi, at vi skal i gang med at finde et navn til den nye forening! Derfor opfordrer vi alle medlemmer til at komme med navneforslag.
– Det skal være seriøse forslag.
– Vi ønsker ikke, at navnene indeholder hverken Rottehullet, Solhverv eller dele heraf (såsom ”rotte” eller ”sol”) da vi ønsker en helt ny forening.
– Forslag kan skrives til og med d. 10. marts (en uge inden foreningernes ordinære generalforsamlinger) Herefter udvælger bestyrelserne ca. 2-5 navneforslag, der stemmes om til den stiftende generalforsamling af den nye forening. Den stiftende generalforsamling afholdes på et endnu ikke fastsat tidspunkt EFTER de ordinære generalforsamlinger d. 17. 0g 18. marts.

Navnedebatten kan findes på vores facebook-side og vi opfordrer alle medlemmer til både at komme med forslag og at tilkendegive hvilke allerede foreslåede navne de synes godt om og mindre godt om samt hvorfor.

Hvis du ikke bruger facebook er du i stedet mere end velkommen til at sende navneforslag til bestyrelsen@rottehullet.dk så vil vi poste dem i tråden og tage dem med i overvejelserne.